Urkasse
En urkasse er en kasse med små puder, hvorpå du kan placere dine ure, så de ikke får ridser, som hvis de lå op ad andre smykker. Ud over at beskytte urene er urkasser også med til at organisere og præsentere dem på en flot måde. Kasserne kan have forskellige størrelser, former og design, og hos RAW58 har vi et bredt udvalg, hvorfor du med største sandsynlighed kan finde en urkasse, der tiltaler dig.
En urkasse i træ gør det hele lidt mere eksklusivt
Der er bare noget lækkert over træ som materiale – det giver et sofistikeret udseende, der skiller sig ud i indretningen. Vores urkasse i mørkt træ er ingen undtagelse. Den dybe, brune farve og den glatte overflade skaber en elegant kontrast, der fremhæver urenes skønhed og finesse, og du kan naturligvis både placere den på en kommode, et natbord eller noget tredje – det er helt op til dig. Faktisk er urkassen ikke kun designet til ure, den fungerer også som smykkeopbevaring. Under opbevaringsdelen for ure er der en skuffe, som har plads til dine armbånd, halskæder og ringe. Der er ingen tvivl om, at du med denne urkasse får en alsidig løsning til opbevaring af dine smykker
Urkasse til 6 ure – perfekt til dig med den mellemstore samling
Dem der mener, at man kun bør eje ét ur, har sikkert aldrig stået foran spejlet i sit stiveste puds med et ur, der slet ikke passer til aftenens outfit. For et ur er jo ligesom smykker, og man har da flere halskæder og ringe end bare én af hver. Hører du blandt dem, der har flere ure i samlingen, så er en urkasse med plads til seks ure smart – her kan du nemt organisere en større samling. Og så ser det da bare flot ud som de sidder pænt der i kassen.
Med en urkasse til seks ure får du selvsagt mere plads at gøre med, end hvis du valgte en urkasse til et enkelt ur. Lad os sige, at du har seks ure (sikke en tilfældighed), men din urkasse har kun plads til fem. Her er det forståeligt, at man lige tænker “det ser ikke kønt ud, men det sidste ur kan godt ligge ovenpå et andet.”. Du har ret – det kan det da godt, men så risikerer du jo, at de ure, som ligger ovenpå hinanden, får ridser. Det kunne du undgå, hvis du køber en urkasse, der som minimum har plads til alle dine ure. Det giver en balance mellem funktionalitet og design med tilstrækkelig opbevaringsplads.
Glasdisplay for et lille kig
Men det dur jo heller ikke, at man ikke kan se sine ure, når de tager en pause fra at pryde dit håndled og placeres i kassen. Så er det jo godt, at vores urkasser kommer med glasdisplay. Et glasdisplay gør jo, at du nemt kan se, hvilke ure du har i din samling, beskytte dem mod støv, og samtidig blærer dig lidt for dine gæster – så skal du bare huske at stille din urkasse et sted, hvor dem, der besøger dig, ikke kan undgå at se den.
Gratis fragt ved køb over 399 kr.
Hos os er kundeservice vores højeste prioritet. Vi stræber efter at gøre din shoppingoplevelse så problemfri som muligt. Derfor tilbyder vi gratis fragt på alle ordrer over 399 kr. Udover gratis fragt tilbyder vi også en enkel og problemfri returpolitik, hvor du har mulighed for at returnere inden for 30 dage. Så hvis du ikke er 100% tilfreds med dit køb, kan du nemt returnere det. Vores kundeservice er tilgængelig fra kl. 9 til 17 mandag til torsdag og fra kl. 9 til 15 fredag. Du kan kontakte os via mail på raw58@raw58.dk eller telefonisk på 26 29 65 65 – vi står altid klar til at hjælpe dig med eventuelle spørgsmål, du måtte have.