Hvor meget vægt kan jeres produkter bære?

Så meget kan vores gulvstående RAW58 produkter bære

Vores RAW58 produkter er lavet i stålrør som har en vild holdbarhed. De kan holde til flere 100 kilo vægt, så du skal ikke være bange for at ødelægge det. Jo mere tøj du hænger på de gulvstående tøjstativer desto mere stabile bliver de. Vi har aldrig haft en reklamation på et RAW58 produkt der er gået i stykker, grundet for meget vægt.

Så meget vægt kan vores væghængte RAW58 produkter bære

På vores væghængte RAW58 produkter, er det ikke produktet der bestemmer hvor meget vægt du kan hænge op, men derimod din væg. Nedenfor kan du læse om de forskellige vægge.

Mursten/beton væg

Mursten og beton er meget holdbart, vi sender altid skruer og rawplugs med til disse 2 vægtyper. I disse vægge skal du ikke være bange for at hænge meget på op.

Enkeltpladet og dobbeltpladet gipsvæg

Har du en enkeltpladet eller dobbeltpladet gipsvæg så vil vi anbefale dig at tage i et byggemarked og købe rawplugs, der er lavet til enkeltpladet gips. Du kan købe rawplugs der ekspandere indenunder gipsen, og på den måde gør, at du kan hænge rigtig mange kilo op. Vi har på vores kontor hængt en cykel op på en gipsvæg.

 

Gasbeton

Det er vigtigt at man køber metal rawplugs og lange skruer til gasbeton, da denne type væg er meget porøs. Rawplugsene skal slåes i og så monterer du skruen i. Så kan de holde til mindst +60 kg afhængigt af hvilken type gasbeton. Anvend metal universaldyvel som rawplugs, og 6mm skruer som er minimum 40 mm lange. Igen anbefaler vi at man tager i et byggemarked efter disse. 

Hvordan finder jeg ud af om jeg har enkeltpladet eller dobbeltpladet gipsvæg?

Det nemmeste vil være at bore et lille hul. Hvis du ikke er igennem efter 15 mm, så er det dobbeltpladet.

Sådan finder du ud af hvilken slags væg du har - bank på
væggen med knoerne.

- Murstens- og betonvægge giver næsten ingen lyd og mærkes helt faste, hvad enten de er bærende eller ej.

- Letbetonvæggen giver en anelse genlyd, og man kan næsten mærke i knoerne, at det er en lettere væg.

- Koksvæggen knaser. Med mindre årenes lag af puds og tapet er blevet for tykke.

- Gipspladevæggen giver en dump lyd.

Er du fortsat i tvivl om hvilken væg du har - slå et søm i væggen og træ sømmet ud.

- Sømmet møder stor modstand, det ‘klinger’, når man
hamrer, og sømmets spids er beklædt med gult eller
rødt støv, når det trækkes ud: Væggen er af mursten.

- Er støvet hvidt eller gråt, og går sømmet relativt let ind,
er væggen af letbeton.

- Går sømmet let ind, og er støvet sort, har man en koksvæg. Er støvet hvidt, er det en gipspladevæg

- Man kan mærke træet i bræddeskillevægge. I betonvægge bøjer sømmet ved første slag.